Velkommen til en ny sæson i VSK!

Få det samlede overblik i sæsonplanen, eller læs om de enkelte  svømmehold for sæson 2021/2022.
Ved at klikke på det enkelte hold, kan du læse mere om niveau, kriterier og målsætning.

Sæsonen løber fra 6. september 2021 til 29. april 2022.

Vi åbner for tilmelding for:

  • Nuværende medlemmer: 26. juli 2021
  • Nye medlemmer: 2. august 2021

For at lette presset på tilmeldingssystemet, kører vi med forskudt tilmeldingsstart.
Det bliver begge ovenstående datoer med følgende tidsintervaller:

  • Kl. 17:00 – Dyk & Plask
  • Kl. 17:10 – Nybegynder
  • Kl. 17:20 – Begynder
  • Kl. 17:30 – Let øvede
  • Kl. 17:40 – Øvede, vandsport og forældre/barn
  • Kl. 17:50 – Konkurrencehold (tidligere Talenthold – nu A/B/C hold), voksen motion og forældre svømning

Nyheder

I år tilbyder vi forældresvømning i de tidsrum, hvor enten den dybe- eller den lave ende i 25 meter bassinet ikke er i brug. Der er derfor mulighed for selv at få lidt motion, evt. mens dit barn er til svømning.
Forældresvømning løber todelt over sæsonen, fra sæsonstart til jul og igen efter jul og til sæsonafslutning.

I år tilbyder vi igen et vandsport-hold, som er for børn og unge,der har lært at svømme, og som stadig gerne vil lege og udfordres i vand, men hvor banesvømning ikke er i fokus.

Vores Talenthold har skiftet navn til Konkurrencehold, da det ikke kun henvender sig til klubbens talenter, men også til rutinerede svømmere, der ønsker at dyrke svømning med fokus på teknik og udholdenhed. Stævner/konkurrencer er en del af programmet i løbet af sæsonen. Vi har inddelt holdene i hhv. A, B og C hold, hvor man som udgangspunkt starter på sidstnævnte.

Coronavirus

Da coronavirus stadig kan være uforudsigelig og få indflydelse på den kommende sæson, har vi valgt at tilpasse holdstørrelserne ud fra de areal- og afstandskrav, der pt. er kendte. Herudover kører vi igen med forskudt start af holdene, bl.a. for at sikre et bedre flow i omklædningsrummene.

Har du spørgsmål?

Du finder mere information om tilmelding, regler, praktik m.v. i vores FAQ og Regler i svømmehallen.

Vi glæder os til en ny sæson med dig og/eller dine børn.
Rigtig god fornøjelse med tilmeldingen.