Tilmelding til Aqua Camp er åben!
VSK lancerer igen ferietilbud til alle vandglade børn i skolernes sommerferie.
VSK tilbyder en rigtig ”vandvittig” uge for børn og unge i alderen 7–12 år.
REMA 1000 AquaCamp, som tilbuddet hedder, forløber over fem hverdage i tidsrummet 9.00 – 15.00.
REMA 1000 AquaCamp afholdes i uge 26.
Fokus på både leg og livredning
De fem dage er fyldt ud med masser af aktiviteter både på land, som i vand. Udover at svømme, dykke, lære udspring og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der sat fokus på livredning, førstehjælp og sikre baderåd. På landjorden bliver der også rig lejlighed til at lege, spille bold og eksempelvis komme på skattejagt.
Fem kulørte dage sammen med nye venner
VSK er glad for at kunne tilbyde REMA 1000 AquaCamp, hvor der bliver mulighed for at opleve en bred vifte af både kendte og anderledes vandaktiviteter. Bestyrelsen ser flere gode grunde til at tilbyde børn fem dages REMA 1000 AquaCamp:
“Vi håber, at flest mulige forældre vil tage tilbuddet til sig og dermed give deres børn muligheden for at få en unik oplevelse af vandets mange facetter. Samtidig er det så også et godt tilbud til de børn, som måske ellers går en lang ferie i møde, uden udsigt til at have noget at tage sig til. På REMA 1000 AquaCamp’en fylder vi aktiv kulør på, og skaber samtidig rammerne for nye venskaber”
Praktisk information
Dato:
27. juni – 1. juli 2022 (uge 26), alle dage i tidsrummet 09:00 – 15:00.
Det er også muligt at tilmelde sig pasning i tidsrummet 08:00 – 09:00 samt 15:00 – 16:00, hvis man ønsker dette.
Alder:
7 – 12 år
Lokation:
Aqua Camp afholdes på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, herunder svømmehal, klublokale, boldbaner m.v.
Mad og drikke:
Det er muligt at tilkøbe frokost for kr. 250 pr. svømmer for alle 5 dage. Det er et frivilligt tilvalg, så foretrækker du din egen hjemmesmurte madpakke, så er du velkommen til dette, og spiser naturligvis sammen med alle de andre svømmere. Der er køleskab til opbevaring af madpakker og drikkedunke, og Vildbjerg Svømmeklub sørger, i samarbejde med REMA 1000, for frugt og saftevand til alle om eftermiddagen.
Tilmelding:
Tilmelding foregår på VSK’s hjemmeside under ‘Aktiviteter’ – ‘Events & Forløb’; Events & forløb – Vildbjerg Svømmeklub (vildbjergsk.dk). Vælg det ønskede tidsrum og evt. frokost-tilvalget. Husk venligst at tilføje t-shirt størrelse på tilmeldingen (128 cm / 140 cm / 152 cm / 164 cm). Tilmeldingsfristen er senest den 1. juni 2022.
Er din ven, nabo, familiemedlem eller anden yndlingsperson ikke medlem af VSK, er det ingen hindring for at deltage i Aqua Camp. Tilmeldingen er åben for alle, så spred gerne budskabet.
Praktisk:
Alle tilmeldte svømmere vil få tilsendt de nødvendige praktiske informationer, som mødested, huskeliste mm. i uge 25.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til Aqua Camp, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem Lone Lykke Hansen på telefon: 30 13 10 99 / mail: lonelykke@hotmail.com