Plask og Leg

Målgruppe

Børnene på holdet er typisk mellem 4-6 år. Dette hold foregår uden forældre i vandet, eller på bassinkanten (udover til åben hus dage).

Kriterier

Alder ca. 4-6 år, barnet skal kunne bunde i varmtvandsbassinets midterste bassin som er 90 cm dyb og kunne deltage i undervisning uden at have forældre til stede.

Målsætning

– Regler i svømmehallen
– Komme i vandet selv
– Hoppe i vandet fra kanten
– Skabe fremdrift evt. med hjælpemidler
– Kunne tage ansigtet under vandet
– Puste bobler
– Flyde med en genstand
– Blive fortrolig med vandet

Praktiske informationer

Undervisningen foregår i varmtvandsbassinet, som er 34 grader varmt. Bassinet er opdelt i tre niveauer, hvor undervisningen primært foregår i det midterste niveau på 90 cm. Vi bruger ikke vinger eller bælter under undervisningen. Der undervises 30 min. pr. gang. Til undervisningen er en træner og en hjælpetræner til stede. Hjælpetræneren er i vandet.