Job/frivillig

 

Job

I Vildbjerg Svømmeklub har vi en årrække kunnet glæde os over, at flere af vores unge svømmere også har haft lyst til at udvikle sig som instruktører på de mange hold, vi udbyder.

Ved sæsonafslutningen dette forår skal hele 6 af dem imidlertid videre på nye eventyr ifm. uddannelse.

Normalt har vi kunnet forberede, at en række nye, unge instruktører kan føre holdene videre, men på grund af et alders-gap, er denne fordelagtige løsning ikke en mulighed.

Med ønsket om fortsat udvikling, og forventning om et uændret behov på ønsket om at gå til svømning ugentligt, er vi derfor meget udfordrede med at få sæson 2020/2021 til at hænge sammen. Med nuværende trænersituation kan vi kun forvente at tilbyde ca. 35% af de hold, vi har haft i nuværende sæson.

Vi har derfor brug for din hjælp, så vi fortsat kan tilbyde almindelig svømmeundervisning, vandgymnastik, vandsport og konkurrencesvømning.

HAR DU LYSTEN TIL AT:

  • Arbejde med babyer, børn, unge, voksne eller handicappede?
  • Uddanne og dygtiggøre dig inden for svømning og bevægelse i vand?
  • Være en del af et godt team med plads til ideer og fleksibilitet?

VI TILBYDER:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Klubtøj
  • Betalt uddannelse og kurser
  • Et studie- fritids- eller seniorjob, der giver ansvar og undervisningserfaring
  • Svømmekoncept med klar-til-brug lektionsplaner
  • Personlig udvikling og sparring med erfarne instruktører
  • Fællesskab og klubmiljø
  • Egne børn svømmer gratis på hold
  • Gratis adgang til svømmehallen i den offentlige åbningstid

VI ØNSKER AT DU:

  • Har interesse for at undervise
  • Allerede har relevant uddannelse, eller er indstillet på at tage svømningens grunduddannelse
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Er engageret og også har lyst til at tage del i frivillige arrangementer og events
  • Selv kan svømme

PRAKTISK:

  • Den nye sæson starter i september 2020 og løber til maj 2021
  • Undervisningen foregår i Vildbjerg Svømmehal og normalt i tidsrummet 16:00-19:00 mandag til torsdag, og lørdag formiddage – dog ikke i skolernes ferier
  • Antallet af timer pr. uge er normalt 1-3, men kan aftales alt efter dine ønsker og muligheder
  • Det er ikke en forudsætning, at du har svømmet i forening før, da vi vil stå for oplæringen
  • Du vil én gang årligt skulle gennemføre en bassinprøve, som klubben selv står for
  • Vildbjerg Svømmeklub indhenter ligeledes børne-attest på alle instruktører

VI HÅBER AT HØRE FRA DIG

Vi håber, du har lyst til at tage del i fællesskabet og hjælpe os til fortsat at have en velfungerende svømmeklub.

Du er naturligvis også meget velkommen til at dele denne information, hvis du kender nogen, der kan være interesseret.

Kontakt Mette Alkærsig på tel. 22 41 31 18, eller mail vildbjergsk@outlook.dk, for at høre mere om klubben og de muligheder, vi kan tilbyde.

 

Frivillig/ulønnet/official

Har du lyst til at engagere dig i Vildbjerg Svømmeklub som frivillig, ulønnet eller official, så kontakt Mette Alkærsig på tel.: 40 13 22 69, eller skriv til vildbjergsk@outlook.dk

Det ulønnede arbejde i VSK kan tage mange former og alle er velkomne. Det er ikke nødvendigt selv at være medlem eller at have aktive børn tilknyttet.

Som ulønnet vil du indgå i bestyrelsens og trænernes arbejde. Vi sikrer altid, du bliver klædt på til opgaven og støtter op som et team, da samarbejde bringer os længere.

Som official sikrer vi, du bliver uddannet efter Dansk Svømmeunions kursusprogram, og du kan herefter træde til som f.eks. tidtager, vendedommer m.v. alt efter din interesse.