Vildbjerg Svømmeklub deltog denne weekend endnu engang i Valle-Cup, der arrangeres af Svømmeklubben Grindsted.
17 klubber stillede med mere end 300 svømmere fra årgang 2005 og frem til stævnet, der blev gennemført for 20. gang.
Foruden de mange løb bød stævnet også på hyggeligt samvær samt vanddisko lørdag aften.
Trænerne fra Vildbjerg Svømmeklub takker for et godt stævne, hvor vi har haft fornøjelsen af at overvære en masse nye svømmere til deres første stævne, en masse personlige rekorder blive slået og ikke mindst haft fornøjelsen at opleve et spirende sammenhold – tak for en god weekend og nyd en velfortjent efterårsferie 🍂