Vildbjerg Svømmeklubs håndtering af Covid-19

I Vildbjerg Svømmeklub følger vi følger den aktuelle Covid-19 situation tæt og samarbejder med såvel svømningens interesseorganisationer som kommunen og Vildbjerg Sports- og Kulturcenter. Vi tager restriktioner og smittefare alvorligt, og følger sundhedsstyrelsen aktuelle anbefalinger.

Foruden klubbens retningslinjer, skal retningslinjerne i svømmehallen generelt overholdes, herunder at personer med tegn på smitte/sygdom bliver hjemme.

Hvis du har spørgsmål til Vildbjerg Svømmeklub eller Covid-19, kan du kontakte klubchef Mette Alkærsig på vildbjergsk@outlook.dk eller 22 41 31 18. 

Følg sundhedsstyrelsens nyheder om Covid-19: www.sst.dk/da/corona

Følg Dansk Svømmeunions “Vandsportens Corona-regler: https://www.svoem.org/Aktuelt/Vandsportens-corona-regler/

 

Seneste status 

Vildbjerg Svømmeklub genåbner 26. april 2021

Det er en stor glæde at kunne annoncere, vi genoptager vores svømmeaktiviteter for børn og unge under 18 år fra mandag, 26. april. 

Følgende retningslinjer er gældende:

  • Svømning er tilladt for børn og unge til og med 17 år og for voksne over 70 år
  • For børn og unge til og med 17 år gælder forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas eller negativ test
  • For voksne over 70 år gælder et forsamlingsforbud på 10 personer. Der er krav om coronapas
  • Der er ikke krav om coronapas for trænere og evt. nødvendige voksne

Hvem har ansvaret for at tjekke coronapas?

  • Ansvar ligger hos Vildbjerg Svømmeklub
  • I praksis vil det være den enkelte træner, der tjekker for et gyldigt coronapas

Kvadratmeter- og afstandskrav:

  • Der skal være 4m2 pr. udøver
  • Der er afstandskrav på 1 m afstand ved inaktivitet og 2 m ved fysisk aktivitet
  • Kvm- og afstandskrav skal overholdes i omklædningsrum

Grupper:

  • Én træner har ansvar for ét hold, og sørger for at holde afstand og at holdene ikke flettes under opholdet
  • Det er tilladt med flere grupper i svømmehallen på samme tid. Grupperne skal dog være tydeligt adskilte og der skal være mindst 2 m mellem grupperne

Nedlukning af sogne:

  • Ved nedlukning af et sogn, er der kun krav om, at indendørsidrætten lukkes ned

Nødvendige voksne:

  • I de aktiviteter, det er nødvendigt for at disse kan gennemføres, må de nødvendige voksne deltage. Det gælder både i forhold til aktiviteter og omklædning

Hvad kommer der til at ske de kommende uger?

  • 14 dages intervaller mellem genåbningsfaserne
  • Primo maj og juni forholder man sig til erfaringer med anvendelse af coronapas
  • 6. maj åbnes – med coronapas – for indendørs idræt for voksne over 18 år.
    Vi ved endnu ikke, om dette gælder for svømning
  • 21. maj åbnes – med coronapas – resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser
  • Der vil i alle faserne fortsat gælde relevante smitteforbyggende tiltag – og disse vil blive drøftet i sektorpartnerskaberne på baggrund af oplæg fra myndighederne

Vores ansvar – med din hjælp

  • Kom først 10 min før undervisning – og vær gerne ude 10 min efter endt undervisning
  • Brug mundbind (fra 12 år) fra man træder ind på centeret og indtil man klæder om. (Forældre som kun er med for at hjælpe, skal bære mundbind hele tiden)
  • Max 25 personer i hvert omklædningsrum – alle tæller med.
    Derfor hurtigt ind og ud, og kun forældre med, hvor det er nødvendigt
  • Især tirsdag og torsdag er der mange i bassinet, både VSK og fysioterapi-hold.
    Vær derfor særlig opmærksom disse dage.
    Det er især i dame omklædning.
    Spring evt. bad over efter undervisning – eller måske bare hårvask
  • Ifm. babysvømning er der ikke andre i bassinerne hverken før eller efter

Udfordrende at forlænge sæsonen – mulighed for aktiviteter

Vi arbejder på at få afdækket mulighederne for en lille forlængelse af sæsonen frem til og med uge 25 (nuværende afslutning er uge 21), og herudover tilbyder vi fortsat sommeraktiviteter som f.eks. Aqua Camp for de 7-12 årige.

I tilfælde af spørgsmål står vi naturligvis til rådighed – kontakt gerne Mette Alkærsig på 22 41 31 18 eller vildbjergsk@outlook.dk

 

Vi glæder os til at se vores medlemmer igen!