HVAD?

REMA 1000 AquaCamp er Vildbjerg Svømmeklubs spændende og sjove lejr for børn og unge i alderen 7-12 år i skolernes sommerferie. 

Konceptet, der er udviklet af Dansk Svømmeunion, søger at give både nuværende og ikke-svømmere lærerige og anderledes oplevelser i vand og på land gennem en masse aktiviteter hele ugen.

TID

AquaCamp finder sted i uge 27 (29. juni – 3. juli 2020) i tidsrummet fra kl. 09:00 – 15:00.

Der er mulighed for at tilmelde sig pasning i tidsrummet fra kl. 08:00 – 09:00 og fra 15:00 – 16:00, hvis man ønsker dette.
Under pasning vil der være trænere tilstede, som vil underholde og hygge med børnene, så de kommer helt sikkert ikke til at kede sig!

INDHOLD

Indholdet på campen er alsidigt. Eksempler på aktiviteter i vand kan f.eks. være kreative former for svømmeundervisning, livredningsaktiviteter, boldlege og udspring. På land kan der være aktiviteter, såsom fangelege, skattejagt, mini-OL, førstehjælp og mange andre spændende tiltag.

Til alle deltagere på campen vil der i løbet af ugen blive udleveret en goodiebag med en sej t-shirt, svømmebriller, badehætte, en lille livredningsbog og andre spændende effekter, sponsoreret af Rema1000 og partnere.

Du skal være opmærksom på, at dit barn vil skulle være på hold med andre børn i større grupper, som følges af flere instruktører. Børnene bliver inddelt i hold efter svømmefærdigheder, så vi kan ikke garantere at man kommer på hold med en ven/veninde, hvis der er stor forskel i svømmefærdighederne.

FORPLEJNING

Der vil være køleskab til opbevaring af madpakker og drikkedunke, og Vildbjerg Svømmeklub sørger for frugt og saftevand til børnene om eftermiddagen.

SPØRGSMÅL?

Du skal være vandtilvænnet – dvs. du skal kunne lide at få hovedet under vandet i svømmehallen, og alle børn får udleveret en badehætte, de skal have på i vandet.

Vi mødes i klublokalet kl. 09:00 hver dag. Medbring en god og sund madpakke, drikkedunk, svømmetøj, svømmebriller, håndklæde og tøj til fysisk aktivitet på land – inde og ude.

Vi refunderer ikke beløbet ved evt. afmelding, så tilmeldingen er bindende. Hvis man ikke kan deltage og har betalt, er man meget velkommen til at sælge pladsen til andre børn, som kunne være interesseret eller vi kan hjælpe ved at spørge ventelisterne.

Bemærk: Man skal være fyldt 7 år for at deltage. Det er vigtigt at barnet er klar og motiveret til at være sammen med nye mennesker og have lyst til varierende aktiviteter.

Har du spørgsmål vores AquaCamp i 2020, er du velkommen til at kontakte Mette Alkærsig på telefon 22 41 31 18, eller på mail vildbjergsk@outlook.dk

Vi glæder os til at være vært for endnu en fantastisk AquaCamp!

Tilmeldingen er åben!

Gå ikke glip af dette års sjoveste sommerlejr i Vildbjerg Svømmeklub – meld dig til allerede i dag og vælg den pakke, der passer dig bedst.